D.24/8 er det 10år siden Videncentret officielt åbnede.
Videncenter for frisører og kosmetikere blev 12/1 2006 etableret af Heidi Søsted i samarbejde med Dansk frisør og kosmetikerforbund, Danmarks Frisørmesterforening og Videncenter for Allergi.
Meget er sket siden.
Fra videncenteret er der gennem tidens løb forsvaret 2 phd-studier, der er publiceret 37 artikler i internationale tidsskrifter. Derud over har videncenteret 2 igangværende phd-studier. Hvor det ene forsvares i efteråret 2016.
Resultatet af den første phd, skrevet af Anne Bregnhøj, viste det sig blandt andet, at frisører er mere hudraske en general befolkningen, den såkaldte “Healthy worker effect” og at undervisning i kemiskarbejdsmiljø har en gavnlig effekt. Frisørerne fik bedre arbejdsrutiner og kunne opholde sig længere tid i branchen. Da disse resultater så dagens lys, blev det besluttet, at undervisningsprogrammet skulle være obligatorisk på alle af landets offentlige frisørskoler.
Resultatet af anden phd, skrevet af Susan Hovmand Lysdal, viste sig blandt andet, at de frisører som stoppede i frisørfaget kun havde været i branchen i 8,4år (incl deres tid som elev). Derud over viste at flere af genbrugte handskerne, sågar vendte dem på vrangen og genbrugte dem.
Follow-up resultater fra et af de igangværende phd-studier viser, at forskellen på forekomsten af eksem/allergi mellem de elever som modtog undervisning i det kemiske arbejdsmiljø og de elever som ikke modtog undervisningen ikke er så stor længere. Til gengæld ses det, at de der modtog undervisningen bliver længere tid i branchen end den gruppe, som ikke modtog undervisningen.
En opgørelse fra 2016 fra Arbejdsskadestyrelsen viser en positiv tendens med at der fra 2011 til 2015 er anmeldt færre frisører med hudsygdomme. Denne tendens kunne skyldes den obligatoriske undervisning i det kemiske arbejdsmiljø.
I 2015 fik Videncenteret sin egen hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om alt fra allergi, eksem og forebyggelse for både frisører og kosmetikere.
I 2016 blev undervisningsmaterialet opdateret og ligger nu tilgængeligt online for frisørunderviserne og mesterlærerne.
Videncentret har udrettet rigtig meget på disse 10 år – Men der er stadig meget arbejde foran os endnu – og vi glæder os til at se hvor vi står om yderligere 10 år.
Ulrik Friis – Gentofte 24/8 2016