Frisørers brug af beskyttelseshandsker – en gennemgang af den beskyttende effekt og mulige bivirkninger

Frisører er igennem deres arbejde udsat for en række irritanter og allergener, som kan forårsage håndeksem. Til at forebygge arbejdsbetinget håndeksem, anbefales frisører derfor at bruge beskyttelseshandsker.

Denne oversigtsartikel viste at nitril-, latex- og vinylhandsker, generelt er velegnede til at beskytte frisører mod hårfarver. Nitrilhandsker er den handsketype, som har den længste gennembrudstid, men handsker af latex eller polyvinylklorid er tilstrækkelige i de fleste tilfælde. Frisører anbefales ikke at bruge polyethylenhandsker.

Brug af gummihandsker indebærer en risiko for at udvikle allergi over acceleratorer. Frisører er oftere sensibiliserede over for acceleratorer end baggrundsbefolkningen, men dog ikke hyppigere en det generelle niveau for arbejdsbetinget sensibilisering. På den baggrund anbefales frisører at bruge nitrilhandsker uden, eller med et lavt indhold af acceleratorer. Det er vigtigt at frisører ikke genbruger engangshandsker og tager dem korrekt af uden at forurene hænderne, da okkluderede allergener, har formentligt et øget sensibiliseringspotentiale.

Originaltitel: Use of protective glove by hairdressers: a review of efficacy and potential adverse effects.

Læs original artiklen her