Advarsel mod farve til øjenbryn og vipper

Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og Videncenter for frisører advarer mod den sorte farve til øjenbryn og vipper Lash and Brow fra firmaet Roux. Produktet indeholder det forbudte hårfarvestof pyrogallol. Videncenter for frisører har ved besøg i en frisørsalon fundet produktet.

-Der er tale om en sort øjenbryn- og vippe farve, der sælges til professionelle. Produktet har en spansk adresse anført, men også en amerikansk og canadisk. Produktet indeholder et hårfarvestof, som er forbudt i EU. Jeg vil råde frisører og kosmetikere til ikke at anvende produktet, da det er mutagent kategori 2. Det vil sige, det kan skade arveanlæggene hos et menneske, siger Heidi Søsted og fortsætter:

-Hvis produktet er købt i EU, vil jeg anbefale, at det undersøges, om handlen kan gå tilbage. Hvis produktet er købt uden for EU, gælder andre regler for indholdsstoffer, og så kan det ikke forventes, at handlen kan gå tilbage med mindre, det er inden for en eventuel fortrydelsesret.

Få flere oplysninger her ved at søge på “pyrogallol”.

Se æsken her

Forsiden_af_aesken270

Forsiden af æsken med øjenbryn- og vippefarven
Sådan ser forsiden af æsken ud, som indeholder øjenbryn- og vippefarven Lash & Brow Tint fra firmaet Roux.

ingredienser370

Indholdsdeklarationen

Billedet viser indholdsdeklarationen på farven. Læg mærke til, at det forbudte stof pyrogallol er deklareret i tredje linje i det øverste afsnit.

Advarsler på produktet

“Dette produkt må udelukkende anvendes af professionelle, og må kun bruges som foreskrevet. Undgå al kontakt mellem med huden eller øjnene, da dette kan fremkalde en allergisk reaktion eller irritation. Hvis produktet kommer i øjnene, skyl omgående med vand. Kommer produktet på huden, fjernes det omgående med det rensemiddel, der følger med produktet. Kontakt en læge, hvis produktet skaber en vedvarende irritation”.