100.000 kemiske stoffer i vores hverdag

Der er omkring 100.000 kemiske stoffer i brug i verden i dag, og de indgår i mange forskellige sammenhænge. Kun de færreste af dem er undersøgt til bunds, og reelt ved forskerne ikke ret meget om, hvad brugen af de mange forskellige kemiske stoffer betyder for vores helbred eller omverden.

I 1940’erne og 50’erne blev DDT brugt i landbruget til at bekæmpe insekter med. Det var effektivt, det var billigt, og det var ikke særligt giftigt for mennesker. Men det havde, viste det sig senere, en lang række stærkt uønskede bivirkninger.

Insekterne blev resistente, og giften hobede sig op i fødekæderne. De fugle, der åd insekter, samlede DDT i kroppen, og de rovfugle, der levede af de mindre fugle, samlede derfor endnu mere DDT. Rovfuglenes æg blev tyndskallede på grund af giften, æggene gik i stykker under rugningen, og antallet af rovfugle faldt kraftigt over hele verden.

Uønskede virkninger

Brugen af DDT er blot ét eksempel blandt mange på kemiske stoffer med uønskede virkninger, der er blevet brugt i dagligdags sammenhænge:

  • Bly blev i mange år tilsat til benzin for at skåne bilmotorerne mod slid. Men bly er et giftigt tungmetal, og fra bilernes udstødning hobede det sig op i mennesker og dyr, og blev til en risiko for helbredet, fordi bly kan skade knoglemarven, nervesystemet, leveren, nyrerne og de hormonproducerende organer.
  • CFC-gasser blev brugt som drivmiddel i spraydåser og som rensemiddel, men når det slap ud i atmosfæren, nedbrød det jordens ozonlag, der beskytter mennesker, dyr og planter mod UV-stråling fra solen.

DDT, CFC-gasser og bly i benzin er tre meget grelle eksempler på, hvor galt det kan gå med brugen af kemiske stoffer. De tre eksempler viser også den typiske måde, kemiske stoffer bliver anvendt på.  Stoffet har en bestemt egenskab, der isoleret set er en fordel. Det er først langt senere, når det pågældende stof har været brugt i et stykke tid, at de uønskede konsekvenser viser sig. Og så kan stoffet være så udbredt, at det tager mange år at få afviklet brugen af det.

Kemi i kosmetik

Der kan nævnes mange eksempler på, at et kemisk stof har både ønskede og uønskede egenskaber. Eyelinere, læbestifter og mascara indeholder stoffer som kan fastholde farven på huden, når der bliver lagt makeup. Men de samme stoffer kan være allergifremkaldende eller kan vandre gennem huden og over i kroppen, hvor de ophobes.

Der eksisterer i dag omkring 100.000 kemiske stoffer, som bliver brugt i alle mulige sammenhænge. Kun omkring 7.000 af dem er undersøgt og har fået deres egenskaber klassificeret. For de øvrige 93.000 kemiske stoffer er der ikke noget nærmere kendskab til, hvad de egentligt indeholder eller hvor farlige stofferne er at udsætte mennesker og miljø for. De er simpelthen ikke blevet undersøgt videnskabeligt.

I praksis betyder det, at vi omgiver os med rigtigt mange kemiske stoffer i vores hverdag. Stoffer, vi ikke aner noget som helst om. Vi ved ikke, om de påvirker os eller hvordan de påvirker os. Vi ved heller ikke, om de kemiske stoffer med tiden nedbrydes til andre, og måske farligere stoffer.